Hjælper Body SDS på angst, stress og depression?

Som en start vil jeg informere dig om, at stress i nyere tid, er blevet anerkendt, som en form for angst. Angst kan have mange former og ansigter, lige fra bekymringer om fremtiden til ubearbejdede oplevelser, der sætter sig fysisk i kroppen. Angst kan manifestere sig som social angst, panikangst, sygdomsangst, stress og mange andre former, som opleves forskelligt fra person til person. Uanset typen kan angsten medføre en voldsom følelse af ubehag og påvirke både sind og krop. Det er vigtigt at forstå, at selvom angsten kan virke urealistisk udefra, føles den meget reel for den, der oplever den.

Typiske symptomer på angst inkluderer:

  • Hjertebanken
  • Svedeture
  • Åndenød
  • Svimmelhed
  • Muskelspændinger
  • Rastløshed
  • Tankemylder og koncentrationsbesvær
  • Søvnproblemer

Mange, der lider af angst, har svært ved at være i kontakt med deres krop, da deres åndedræt ofte er overfladisk og anspændt i et forsøg på at kontrollere følelsen. Dette kan skabe en følelse af at miste pusten og føle sig fysisk presset.

Body SDS-behandlinger arbejder med både krop og sind for at lindre angsten. Gennem blid berøring, afspænding og korrekt åndedrætsteknik hjælper jeg dig med at åbne op for det, der er knuget sammen i kroppen. Behandlingen skaber ro ved at afspænde musklerne og rette opmærksomheden fra tankemylderet til kroppen. Du lærer åndedrætsteknikker, som du kan bruge, når angsten opstår, hvilket hjælper med at skabe plads til følelsen, så den kan passere.

Hvis angsten stammer fra en ubearbejdet oplevelse, arbejder vi med at frigøre de områder i kroppen, hvor oplevelsen sidder fast, så den kan bearbejdes eller integreres. Samtale kan også indgå i behandlingen, afhængigt af dine behov, for at hjælpe dig med at finde ro og få større selvforståelse.
For nogle kan angsten komme til udtryk som et anfald. Et anfald, hvor man mister kontrollen og for mange opstår en stor panik. Anfaldet ses for mange som angst, men det er i virkeligheden kroppen, som prøver at regulere sig selv. Se det som en influenza. Mange forbinder feberen, trætheden, snotnæsen og de andre symptomer med influenza, men i virkeligheden er det dit immunforsvar, som forsøger at bekæmpe influenzavirussen. På samme måde prøver kroppen at regulere angsten. Derfor er der stor fokus på at tillade kroppen at regulere, som kan komme til udtryk ved en fysisk reaktion. 

DEL GERNE DETTE INDLÆG