Om mig

Jeg hedder Nicolai og er opvokset på Fyn, men jeg er nu bosat i København med min kæreste og søn.

Min historie

I 2016 blev jeg uddannet markedsføringsøkonom og senere ejendomsmægler. Jeg har arbejdet inden for salg og service i 7 år og har på egen krop mærket det enorme pres, der er i den moderne verden.

Presset og forventningerne til mig dannede grundlaget for mit første møde med Body SDS. Her lærte jeg sammenhængen mellem krop og sind – om hvordan de to ting ikke er uafhængige af hinanden men én enhed. Har kroppen det ikke godt, er sindet heller ikke i balance og omvendt.

Som uddannet kropsterapeut ved Body SDS har jeg et stærkt ønske om at hjælpe andre med deres fysiske og psykiske udfordringer, så de kan finde balancen igen.

Jeg håber derfor, at du vil tage kontakt og starte rejsen med mig.

Mine Kvalifikationer

Uddannelser og Kurser i Kropsterapi

Her kan du se de uddannelser og kurser, jeg har gennemført.
  • Sundhedsfaglig Grunduddannelse - Februar 2023

    Uddannelsen består af Anatomi (100 timer), Fysiologi (100 timer), Sygedomslære og Farmakologi (100 timer), Psykologi (50 timer), Klinikdrift og klinikvejledning (10 timer) og Orientering om andre behandlingsformer (50 timer)

  • Kursus i behandling af angst - Juli 2024

    Kurset består af fakta, teori og fysiologien bag angst. Hvordan man bedst møder klienter med angst og hvilke milepæle, der kan ses i behandlingen og hvordan vi bedst muligt, med kropsterapi, kan hjælpe klienten ud af angsten.

  • Body SDS Grunduddannelse - August 2024

    Body Self Development's System er en 3 årig uddannelse, hvor man både lærer om selve behandlings- og træningsformen, så vi er bedst klædt på til at hjælpe vores klienter med deres udfordringer, både fysisk og psykisk. Ydermere består uddannelsen af en masse selvudvikling, som hjælper os som personer og som behandlere.

Klienternes oplevelser

Mine klienter oplever betydelige forbedringer efter behandlingerne, med øget velvære, mere energi og en dybere forståelse af deres krop og sind. De beskriver, hvordan behandlingerne har hjulpet dem med at finde balance, reducere spændinger og styrke deres sundhed. Klienternes positive oplevelser bekræfter værdien af vores arbejde.