Kommunikation er nøglen til forandring

Jeg har ofte oplevet, hvordan det kan være fristende at bære rundt på sine udfordringer alene. Det kan føles lettere at gemme problemerne væk og skubbe dem i baggrunden, fordi tanken om at skulle konfrontere dem virker for overvældende. Men over tid har jeg indset, at det at sætte ord på følelserne og udfordringerne kan åbne op for en dialog, der skaber større klarhed og forståelse.

Alt for ofte oplever jeg klienter, som har bygget et stort og skræmmende billede op i deres sind omkring deres problemer. Deres tanker kan løbe af med dem, og udfordringerne kan vokse sig urealistisk store. Men når de endelig tager skridtet og handler på deres bekymringer, viser det sig ofte, at frygten var ubegrundet. Mange af disse bekymringer kunne måske være blevet undgået, hvis man taler om dem i stedet for at lade dem vokse i stilhed.

Det er en påmindelse om, hvor meget energi vi kan bruge på frygt, der ikke nødvendigvis har rod i virkeligheden. Derfor tilbyder jeg et frirum for mine klienter, hvor de kan dele deres tanker og bekymringer eller blot finde plads til at være. Nogle gange er det alt, der skal til – at have et sted, hvor man kan tale åbent uden dom, og hvor der er plads til både ord og stilhed.

Kommunikation kan være en vej til forandring og ved at tage det første skridt til at sætte ord på vores følelser, kan vi begynde at bryde de mentale barrierer, vi har bygget op for os selv.

DEL GERNE DETTE INDLÆG